Hos Lund Jordemoderhus tilbyder jeg behandlinger med fokus på velvære, ro og støtte til kroppen gennem graviditet og barsel. Alle behandlinger tilpasses dig og dine behov.
🤍 Gravidmassage
Gravidmassage er til dig, der ønsker en rolig stund med fokus på kroppen under graviditeten. Kroppen gennemgår mange forandringer, og behandlingen kan være med til at skabe velvære, afspænding og øget kropsbevidsthed.
Savner du at ligge på maven igen?
Mange gravide savner følelsen af at kunne lægge sig til rette på maven. Hos Lund Jordemoderhus har jeg en specialdesignet briks, som giver dig mulighed for at ligge komfortabelt og trygt på maven under behandlingen.
Læs mere om fordele ved gravidmassage her:
🤍 Efterfødselsmassage
Tiden efter fødslen er en helt særlig periode – fyldt med kærlighed, store omvæltninger og en krop, der har været igennem noget stort.
Efterfødselsmassage er en stund, hvor der igen er fokus på dig. En rolig pause fra hverdagen, hvor du kan lande i kroppen, løsne spændinger og give dig selv lidt omsorg i en tid, hvor meget handler om den lille.
Behandlingen tilpasses dig og din krop – vi starter behandlingen ud med en snak, med fokus på dine personlige ønsker og behov.
Den lille er selvfølgelig velkommen med, hvis det giver bedst mening for dig.
Læs mere om fordele om efterfødselsmassage her:
🤍 NADA øreakupunktur
NADA øreakupunktur er en rolig behandling, hvor små nåle placeres i øret med fokus på afslapning og balance af både krop og sind. Behandlingen kan kombineres med andre behandlinger eller stå alene.
NADA kan være en støtte, når du har brug for et øjeblik med ro og balance i en tid med mange fysiske og følelsesmæssige forandringer.
Gruppebehandlinger
Jeg tilbyder også gruppebehandlinger (fx til en gruppe gravide veninder eller en barslende mødregruppe), hvor I kan komme samlet i klinikken, eller jeg kan komme ud til jer. Kontakt mig ved interesse, så finder vi sammen en løsning.
